|
Aktivitetsforeningen Rødder og Vinger blev stiftet i 2004 med det formål at skabe en forening med aktiviteter for voksne og børn, og med fokus på at hele familien kan deltage i aktiviteterne.
Foreningen skal udvikle sig til både at stå for et levende rollespil med en opdigtet baggrundshistorie eller med historisk baggrund som udgangspunkt for spillene og andre aktiviteter der appellerer til hele familien herunder gøgl, sang og dans.
Det er vigtigt, at alle medlemmer af foreningen er med til at skabe rammerne for de aktiviteter der bliver gennemført og at alle medlemmer føler, at de er med både hvad angår ansvar og muligheder.
Se vort værdigrundlag
Vedtægter
§ 1 Navn og Hjemsted
Stk 1 Foreningens navn er Aktivitetsforeningen Rødder og Vinger
Stk 2 Foreningens hjemsted er Frederikshavn Kommune
§ 2 Medlemmer
Stk 1. Alle der går ind for foreningens formål kan optages som medlem.
§ 3 Formål
Stk 1. Med forankring i Østvendsyssels lokale natur- og kulturhistorie at engagere egnens befolkning – med særligt henblik på børn og unge.
§ 4 Generalforsamlingen
Stk 1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i november måned.
Stk 3. Indkaldelse til Generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel ved annoncering i lokalavisen eller pr. brev til foreningens medlemmer.
Stk 4. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 7 dage før Generalforsamlingen.
Stk 5. Samtlige medlemmer der er fyldt 15 år er stemmeberettigede. For medlemmer under 15 år
gælder, at en voksen (forældre) kan stemme for medlemmet.
Stk 6. Hvert husstandsmedlemskab har maksimalt 2 stemmer. Der kan kun afgives stemme, såfremt den/de stemmeberettige møder op på Generalforsamlingen.
Stk 7. Samtlige medlemmer er valgbare til foreningen Bestyrelse, dog kan medlemmer under 18 år ikke efterfølgende konstitueres som formand eller kasserer.
Stk 8. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende:
- Valg af dirigent
- Godkendelse af dagsorden
- Beretning
- Godkendelse af revideret regnskab
- Fastsættelse af kontingent for det kommende år
- Valg til bestyrelsen
- Valg af revisor for ét år
- Indkomne forslag
- Eventuelt
Stk 9. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, hvis et flertal i bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis mindst 20 af foreningens medlemmer med skriftlig begrundelse anmoder herom.
§ 5 Bestyrelsen
Stk 1. Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer, samt 1 suppleant..
Stk 2. Bestyrelsesmedlemmerne og suppleanten vælges på Generalforsamlingen for henholdsvis en to-årig og en et-årig periode.
Stk 3. I ulige år er 3 bestyrelsesposter på valg og i lige år fire, sådan at alle poster har været på valg over en to-årig periode.
Stk 4. Bestyrelsen er selvkonstituerende.
Stk 5. Mellem Generalforsamlingerne er Bestyrelsen selvsupplerende. Såfremt bestyrelsen supplerer sig selv ved forfald, skal den supplerede bestyrelsespost sættes til valg ved førstkommende Generalforsamling.
Stk 6. Foreningen tegnes af Formanden eller i dennes fravær af næstformanden, i økonomiske forhold desuden af kassereren.
§ 6 Kontingent
Stk 1. Kontingentets størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.
Stk 2. Kontingentet dækker et års medlemskab og følger kalenderåret.
§ 7 Regnskab og revisor
Stk 1. Regnskabsåret afsluttes 15. oktober.
Stk 2. Regnskabet føres på bestyrelsens vegne af kassereren.
Stk.3 Hvert år på Generalforsamlingen vælges en revisor.
Stk 4. Kassereren fremlægger på Generalforsamlingen det reviderede regnskab til godkendelse.
§ 8 Foreningens opløsning
Stk 1. Foreningens opløsning kan kun besluttes af Generalforsamlingen og kun såfremt mindst 2/3 dele af de fremmødte medlemmer ved den ordinære Generalforsamling stemmer derfor.
Stk 2. Såfremt der på den ordinære Generalforsamling ikke kan opnås det nødvendige flertal for opløsning af foreningen, indkalder Bestyrelsen til en ekstraordinær Generalforsamling, hvor afgørelse om foreningens opløsning kan træffes ved simpelt flertal.
Stk 3. I tilfælde af foreningens opløsning skal egenkapitalen henligge ved Frederikshavn Kommune i en periode på 5 år i tilfælde af, at nogen måtte ønske at genstarte foreningen. Såfremt foreningen i denne periode ikke genstartes, kan Frederikshavn Kommune fordele midlerne efter eget ønske til foreninger og/eller enkeltpersoner der arbejder for børn og unge i Østvendsyssel.
|