Top

Kulturbolden spillet videre til Rødder og Vinger

Torsdag den 24. marts modtog vi kulturbolden i det Musiske Hus i Frederikshavn.

Hanne Mie og Amalie (Malle) modtog på vegne af foreningen årets Kulturbold som uddeles af Kulturelt Samråd i Frederikshavn Kommune.

Billedkunstskolen i Frederikshavn havde indstillet os til at modtage prisen og dermed også 20.000kr til nye aktiviteter. Begrundelsen var, at Rødder og Vinger er en forening som gør meget for at engagere børn og unge med forskellige aktiviteter og at vi bliver set til mange forskellige arrangementer i kommunen.

Vi er stolte over endnu engang at modtage en pris for det arbejde vi gør og vi glæder os til at anvende pengene til at få startet vores nye drama og musikgruppe, hvor der vil være rig lejlighed til at leve op til kriterierne for at modtage kulturbolden som er:

Aktiviteten skal være nyskabende for foreningen i forhold til foreningens øvrige aktiviteter. For ildsjæle skal aktiviteten være igangsættende og/eller nyskabende, eventuelt på tværs af foreninger og diverse grænser i kommunen. Generelt ser kulturelt samråd gerne, at stafetten er med til at fremme samarbejdet mellem forskellige parter (foreninger) og tilskynder til kreativ ideudveksling.
Der stilles desuden krav om, at alle kan deltage i aktiviteten eller aktiviteterne. Efter gennemførelsen af aktiviteten eller aktiviteterne skal der foreligge dokumentation for de afholdte udgifter, ligesom der skal afgives en mindre mundtlig eller skriftlig rapport til kulturelt samråd.

Efter overrækkelsen sang vi vores sang for de fremmødte og derefter viste vi vores ildshow på plænen bag det Musiske Hus. En fantastisk aften. Tak til Billedkunstskolen i Frederikshavn og til Kulturelt Samråd.


Hanne Mie og Malle modtager prisen

Ildshowet i gang

Ildfolket venter spændt

 

Aktivitetsforeningen Rødder og Vinger
Frismosevej 27- Præstbro
9330 Dronninglund

Rødder er det vore forældre giver os ved fødslen

Vinger er det de giver os med til resten af livet

cvr-nr 31222427