Top

Igennem flere har den gale munk Jensenius gjort alt hvad der er i hans magt for at få udryddet Rødder og Vinger fra hans ærværdige Biskop Stygge Krumpens sommermarked på Voergård Slot. Indtil nu er det lykkedes ved list at undgå den gale munks utallige forsøg.

Senest er modtaget en bulle fra munken med følgende ordlyd, som vi har fået den lokale kannik til at læse højt for os:

I kan bare vente jer. Næste år skal jeg nok få brændt lejren af, sendt samtlige møgunger på markarbejde, lært dem bøn  og salmer og at frygte Gud og Den Katolske kirke. Jeg skal sørge for at alle voksne kættere og vantro havner i fangehullet eller på bålet.     
I Pavens Navn, Den gale Munk, Jensenius

På skrift har vi således nu frembragt bevis for, at den gale munk efterstræber uskyldige kvinder og børn og i sin kirkes navn ønsker selv små børn i døden.

Som kalkmalerierne herunder bevidner, forstår vi at forsvare os mod den Gale Munks anslag. Men hvis han fortsætter sine forsøg på at virkeligegøre sine trusler, må vi tage nye og mere moderne metoder i brug. Indtil da forlader vi os på, at herren ser igennem den lumpne sjæl der bor og gemmer sig under munkekutten og herren skal forstå at straffe en synder så slet på den grusomste måde.

Historien om Jensenius´s gøren og laden

Vi synger vor sang og tror på sejr.


Den Gale Munk er endnu engang fanget i sin misgerning


Og straffen er spot og spe i gabestokken


Herren lader dog i sin nåde munken slippe og med kjortlen højt løftet
bliver han fulgt over broen af vore kærlige børn
Han kan jo nok få benene på nakken
og forføje sig, når der bliver for hedt på pladsen.


Straffen hvis munken fortsætter sit slette hverv
mod vore uskyldige børn bliver, at vi sætter
hvor gode skøge til at vogte ham.
Det skulle nok få ham til at tænke sig om, når
han bliver sat i kælderen sammen med skøgen
under hele markedet næste år.

 

 

Det ved vi om munken Jensenius

I 1529 blev den gode munk forvist fra klostret i Mariestad efter sigende på grund af at munken forgreb sig på byens ungmøer.

I 1530 blev munken i Aalborg frataget sit hverv som lærer i klosterskolen, fordi han efter sigende havde haft fingrene i kirkebøssen. Og det var ikke for at lægge mønter i til almenets vel.

I 1532 forsøgte munkens sig med en pilgrimsrejse til Rom, men blev nær brænt på bålet en en by nede i syden som kaldes Köln. Efter sigende skulle munken efter indtagelse af store mængder lübsk øl have kaldt den derboende biskop for en guds skændsel på jord. Kun en natlig flugt tilbage til det danske redede munken fra at blive stegt over bålet som kætter.

I 1533 vides det at munken lever i dølgsmål med mindst en kvinde og at der til munkens arne er født ikke mindre en seks børn hvis gøren og laden dog er ukendt. Det siges også, at munken ved flere lejligheder er set under fuldmånen med ungmøer, som han - påstår han - giver nadver og aflad i dække af mørket.

Det er denne munk der vil brænde uskyldige og fattige mennesker bolig og dem selv.

Må gud være hans sorte sjæl nådig.
Amen

Aktivitetsforeningen Rødder og Vinger
Frismosevej 27- Præstbro
9330 Dronninglund

Rødder er det vore forældre giver os ved fødslen

Vinger er det de giver os med til resten af livet

cvr-nr 31222427